
Dobbelt er bedre. Golf GTE.
Garanti for køreglæde – med det bedste fra to verdener: Den maksimale ydelse i Golf GTE ligger på 150 kW (204 hk). Dette imponerende tal opnås med dens effektive plug-in-hybridteknologi.
Kraft er godt. Effektivitet er endnu bedre.
I byen kan du køre op til 49 km i ren eldrift, på landevejen kan du benytte dig af den kraftfulde hybriddrivlinje, og på lange ture øger den effektive 1,4-liters TSI-motor med direkte indsprøjtning med 110 kW (148 hk) din rækkevidde*. Tilsammen opnår de to motorer en systemydelse på 150 kW (201 hk) med et maksimalt drejningsmoment på 350 Nm og en samlet rækkevidde på 883 km (NEDC). Golf GTE kan komme fra 0 til 100 km/t på kun 7,6 sek. – og kortvarigt nå en tophastighed på 222 km/t.
*Brændstofforbrug, km/l: blandet kørsel 55,6-62,5, strømforbrug, kWh/100 km: blandet kørsel: 12,0-11,4; CO2-emissioner ved blandet kørsel, g/km: 40-36, energiklasse: A+
Maksimal ydelse. Maksimal køreglæde. Maksimalt ét tryk på en knap.
Man kan ikke komme i godt humør med et tryk på en knap. Men du kan. Uanset om du kører i ren eldrift eller med en kombination af el- og forbrændingsmotor: Vælg drivlinjetype med et enkelt tryk på en knap. I GTE-indstillingen samles kraften fra begge motorer, hvilket giver en særdeles stor fremdrift. I den såkaldte ”boost”-funktion arbejder elmotoren sammen med TSI-benzinmotoren med direkte indsprøjtning – tydeliggjort af den typiske motorlyd, som lyder, når man aktiverer GTE-indstillingen. Og ofte også af førerens jubel.